Skip to main content

Sound Hub Denmark

Sound Hub Denmark er verdens første internationale teknologi- og innovationshub for lyd – et fokuseret arbejds- og erhvervsfællesskab for iværksættere, opstartsvirksomheder, freelancere samt etablerede virksomheder; alle med en ambition om at blive verdensklasse indenfor deres felt.

Sound Hub tilbyder forretningsacceleration gennem et lydprofessionelt kontorfælleskab og lydudviklingsmiljø med måle-, værksteds- og testfaciliteter i verdensklasse og adgang til fagspecialister, mentorer og vidensinstitutioner samt en unik klynge af højtspecialiserede virksomheder med supplerende kompetencer.

Partnerkredsen omfatter førende globale spillere indenfor den internationale audio industri såsom; Bang & Olufsen, Harman Lifestyle, GN Audio (Jabra), Scan-Speak, Dynaudio samt Aalborg Universitet og Danish Sound Cluster.

Sound Hub Denmarks vision er at blive et globalt kraftcenter for lydinnovation; verdens bedste sted at stifte og udvikle morgendagens innovative lydvirksomheder.