Skip to main content

Roberthus Udviklingspark Egtved

Roberthus Udviklingspark Egtved er et professionelt virksomhedsfællesskab for iværksættere og små virksomheder, der ønsker at drive virksomhed i et dynamisk fællesskab med andre virksomheder fra Egtved og omegn.

Udviklingspark Egtved drives af StartUp Vejle, der har mange års erfaring med at drive iværksættermiljøer i Vejle Kommune, og man bliver dermed en del af et større netværk af virksomheder i kommunen.

Udviklingsparken er centralt beliggende i det tidligere rådhus i Egtved; Roberthus (opkaldt efter den internationale kunstner og æresborger i Egtved Robert Jacobsen), hvor også byens bibliotek, De Kreative Værksteder m.fl. holder til.

Vi tilbyder:

  • Mindre kontorer fra kr. 1.250 pr. måned inkl., forbrug, internet mv.
  • Flexpladser til kr. 650 & faste skrivebordspladser til kr. 950 pr. måned i delt lokale
  • Korte opsigelsesvarsel på tre måneder og depositum svarende til kun én måneds leje
  • Mødelokaler med moderne faciliteter og mulighed for tilkøb af mødeforplejning
  • Te-køkken, kaffeautomat og vandkøler
  • Indendørs og udendørs skiltning der eksponerer din virksomhed
  • Gratis adgang til mødelokaler i en lang række andre udviklingsparker i Danmark
  • Attraktivt fysisk miljø med grønne planter, kunst, lyse og åbne arealer
  • Fri adgang til huset 24/7
  • Central og synlig beliggenhed i Egtved
  • Gratis (og rigelig) parkering til dig og dine gæster lige ved døren
  • Alle aviser og tidsskrifter samt bibliotekets erhvervsservice
  • Èt års gratis medlemskab af det lokale erhvervsnetværk AktivErhverv
  • Kun 19 km til henholdsvis Vejle, Kolding og Billund

Kontakt os for en snak om dine ønsker og muligheder og en uforpligtende rundvisning.

Roberthus Udviklingspark Egtved er en del af StartUp Vejle – vi hjælper iværksættere før, under og efter opstart af virksomhed.