Skip to main content

Ecopark

Ecopark er en udviklingspark for iværksættere og mindre virksomheder med behov for lager, test-, udviklings- eller småproduktionsfaciliteter. Vi har særligt fokus på at skabe et virksomhedsfællesskab indenfor brancherne Cleantech, Smart Systems og Bæredygtigt Byggeri.

Ecopark drives af Århus Miljøcenter og åbnede i 2005 i de arkitekttegnede bygninger ved Ringvejen, som førhen husede Aarhus Kommunes affaldsindsamling. I dag er skraldebilerne skiftet ud med lastbiler og trucks – og skraldemændene er erstattet af innovative iværksættere, der udvikler, tester og producerer deres produkter i de tidligere garageanlæg.

Vi har mange år på bagen som udviklingspark og har understøttet mange virksomheders vækstrejse.